Om Plexus

Plexus er et værested drevet af frivillige, dedikeret til at skabe et varmt og indbydende rum for unge voksne. Her tilbyder vi et trygt og støttende miljø, hvor fokus er dybdegående samtaler, ægte nærvær og et stærkt fællesskabsbånd. 

Hvem bruger Plexus?

I Plexus har vi en meget alsidig brugergruppe,hvilket skaber et inkluderende miljø, hvor forskelligheder værdsættes og fejres. Plexus er det perfekte sted for dig, hvis du:


  • er mellem 20 og 35 år.
  • oplever ensomhed, uanset om det er i mindre eller større grad
  • har lyst til at skabe forbindelser med andre


En aften hos Plexus

Hver tirsdag kl. 17.00-20.30 samles vi til en aften fyldt med varme og fællesskab. Aftenen starter med afslappede samtaler over en kop kaffe eller te. Herefter går vi sammen om indkøbene til aftensmaden, som vi efterfølgende tilbereder og nyder sammen. Vores møder byder også på en række afslappende aktiviteter, fra brætspil til bordfodbold, alt efter hvad der fanger interessen den pågældende aften.

Særlige temaaftener

Vi arrangerer lejlighedsvist specielle temaaftener, som f.eks. julebanko eller fastelavnsfest. For at holde dig opdateret, anbefaler vi at følge med på vores Facebook-side.


Har du en idé til en temaaften, opfordrer vi dig til at dele den med en af vores frivillige. Vi er altid åbne for nye og spændende forslag!


De frivillige

Vores team af frivillige består af unge voksne i alderen 20 til 35 år. Vi tror på princippet om "ung-til-ung" for at skabe et relaterbart og støttende miljø. Selvom vi ikke er fagprofessionelle, er vi drevet af et ønske om at gøre en positiv forskel i andres liv.